Alle børn og unge bliver idag tilbudt gratis tandpleje indtil de fylder 21 år.
Unge på 16 - 21 år kan frit vælge tandlæge og samtidig beholde det kommunale tilskud, så behandlingen er gratis - den såkaldte fritvalgsordning. Det betyder, at hvis du er fyldt 16 år og ønsker at gå hos en privatpraktiserende tandlæge, skal du blot bede den kommunale tandpleje om at blive udskrevet. Herefter overfører de alle relevante oplysninger om dine tænder til den klinik, du ønsker at blive behandlet på.
Du kan læse mere om ordningern på Tandlægeforeningens hjemmeside.
Er du mellem 18 og 25 år og medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan du få et tilskud på 100 % til eftersyn, røntgen og tandrensning hos en privatpraktiserende tandlæge.